24 nye studieboliger i København
Protica Invest A/S opfører 24 studieboliger tæt på blandt andet Copenhagen Business School (CBS), Københavns Universitet (KU)/Landbohøjskolen, seminarier og Københavns centrum. Der er dermed tale om en helt ideel placering for studieboliger.
Ejendommen er beliggende på A.F. Beyers Vej 25 i den københavnske bydel Vanløse ved grænsen til Frederiksberg. Samtlige boliger har eget køkken, bad og depotrum og er mellem 26 og 34 bruttokvadratmeter. Derudover vil der være fælles opholdsrum med stort fælleskøkken, samt et vaskeri. Til boligerne høre også en hyggelig grøn gårdhave med tilhørende terrasse.
Attraktiv placering
København er som Danmarks hovedstad naturligt nok en stor studieby. Den gode vækst, samt et godt omdømme og et imponerende udbud af uddannelsestilbud, gør vores hovedstad til en internationalt respekteret by. Dog har København ikke formået at følge med, når det kommer til beboelse til de mange studerende, der hvert år søger ind på uddannelsesstederne. I 2017 var der i Storkøbenhavn eksempelvis kun studieboliger til at modsvare 2/3 af de studerne, der reelt set er i byen. De resterende må bo hjemme eller i midlertidige løsninger på sofaer hos venner og bekendte. Det manglende udbud giver flere års ventetid på mindre boliger, der er til at betale.
De 24 nyopførte studieboliger falder derfor ideelt ind i den type boligbehov, der er i byen. Boligerne har en yderst attraktiv placering i Vanløse. Vanløse er en hyggelig bydel med en charmerende bystruktur, en velfungerende hovedgade med kulturhus, levende handelsliv, særdeles gode transportforhold og tæt på København centrum. Det er dermed en fordelagtig placering for studerende, som er tæt på både studier, transportmuligheder og det pulserende liv i centrum.
Anvisningsret
Som investor har du anvisningsret til boligerne, hvormed du kan tilbyde et familiemedlem eller en bekendt en bolig i ejendommen. Protica er medudvikler i ejendommen, hvilket er årsagen til, at vi overhovedet har kunnet erhverve så attraktiv ejendom. Yderligere er den erhvervet til en pris, som vi vurderer er yderst rimelig i forhold til markedsniveauet. Det er næsten ikke til at finde sammenlignelige et-værelses lejligheder i nærområdet til A.F. Beyersvej, men en sammenligning med det øvrige København bekræfter den konservative indkøbspris.
Udlejning
Byggeriet er under opførsel og forventes færdig Q1-2022. Kontakt os gerne for at blive skrevet op til at leje.