PROTICA BOLIGINVEST AARHUS – MALLING A/S

 

37 nye, familievenlige rækkehuse til udlejning, beliggende i Malling i Aarhus, blot 15 km fra Aarhus Centrum. Malling ligger på den nye letbane, og der vil således være tog direkte til centrum af Aarhus og andre stationer i Aarhus herunder Skejby Sygehus (supersygehus). Alle boligerne er 116 m2 med tre soveværelser i prismæssige mellemklasse

Malling er en hyggelig forstad til Aarhus med primært beboelsesområder og rolige veje, ligesom byen rummer handelsliv. Byen huser blandt andet flere supermarkeder, specialforretninger, spisesteder og biograf, ligesom der er skole, flere daginstitutioner og et aktivt foreningsliv. Selv om mange af byens forretninger over årene er blevet omdannet til boliger, er den gamle bymidte bevaret og omkredser byens hovedgade, Bredgade, som løber centralt gennem byen.

Malling har cirka 3.700 indbyggere og ligger i den sydlige udkant af Aarhus Kommune. Mange beboere pendler til arbejdspladser i Aarhus, ligesom der ikke er langt til Aarhus’ store udbud af kulturelle aktiviteter, indkøb og restauranter.

Byggeriet er færdigt og udlejet