Vi er glade og også en smule stolte. Vores første udbudte ejendomsprojekt i Malling ved Aarhus er nu kommet ordentlig op i gear, og vi har kunnet glæde aktionærerne med en ej budgetteret udbyttebetaling samt en opskrivning på 12,6 mio.kr. Vi er i øvrigt selv medejere af projektet – som altid.
Ejendomsprojektet består af 37 familievenlige rækkehuse på 116 m2 og med tre soveværelser.
Malling har cirka 3.700 indbyggere og ligger i den sydlige udkant af Aarhus Kommune og med egen station på den nye letbane. En attraktiv beliggenhed med gode pendlermuligheder til arbejdspladser i og omkring Aarhus.